Madkundskab

Slutmål for faget madkundskab efter 6.klassetrin

Undervisningsplan for madkundskab i 3.-4.-5. og - 6. klasse! (Som fag på skemaet!)

Undervisningen i gruppen tager sit udgangspunkt i et ”grundkursus”. Dette kursus indeholder i alt 27 punkter. De opskrifter der er valgt til grundkurset. Dækker de håndværksmæssige krav, der stilles i ”fælles mål”. Eleverne vil i løbet af deres 4 år i madkundskab gennemgå alle punkter i grundkurset. Nogle punkter vil kun blive gennemgået få gange, mens andre vil blive gennemgået mange gange.

Eleverne vil både arbejde selvstændigt og sammen med èn eller to andre elever eller i større grupper.

Når vi arbejder med det praktiske arbejde, vil vi naturligt komme ind på de øvrige centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvor hovedvægten ligger på de nævnte punkter.

Slutmål efter 6. klasse:

Mad, måltider og livskvalitet:

  •  Vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider.
  •  Sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet.
  •  Overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.
  •  Stifte bekendtskab med andre landes madkultur.
  •  Stifte bekendtskab med ”gamle” opskrifter

Fødevarer og håndværk:

  • Planlægge arbejdsprocessen
  • Sætte navne på almindelig anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne.
  • Bruge redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler.
  • Nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.
  • Arbejde med årstidsbestemte råvarer.

Forbrug, miljø og ressourcer:

  • Forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser.
  • Sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner.

Hygiejne og sundhed:

  • Håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne.
  • Opbevare fødevarer korrekt.
  • Forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask.
  • Forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed.

 Oversigt over ”grundkurset”

  •  I løbet af perioden har eleverne:
  •  Brugt en gærdej til andet end boller f.eks. kanelsnegle eller pølsehorn.
  •  Lavet en middagsret med gærdej f.eks. pizza eller burgere.
  •  Lavet en frokostret/madpakke f.eks. pirogger eller skinkesnegle.
  •  Lavet en grønsagsret f.eks. bulgursalat eller ratatouille
  •  Kogt kartofler
  •  Lavet tilbehør af kartofler f.eks. kartofler i fad, pommes frites.
  •  Lavet en form for råkost med dressing
  •  Bagt pandekager enten med kød- eller grønsagsfyld.
  •  Lavet en fiskeret med fiskefars f.eks. fiskefrikadeller eller fiskelasagne.
  •  Lavet en fiskeret med hel fisk f.eks. stegt fladfisk eller torsk i grøntsagsfad.
  •  Lavet en ret af fjerkræfars f.eks. kyllingefrikadeller eller kålbiks.
  •  Lavet en ret af kyllingestykker f.eks. sydhavskylling eller sesamkyllinglår.
  •  Lavet en gryderet af hakket kød f.eks. boller i karry eller chili con carne.
  •  Lavet en ovnret af hakket kød f.eks. farseret peberfrugter eller forloren hare.
  •  Lavet en ret af hakket kød på panden f.eks. frikadeller eller hakkebøffer.
  •  Lavet en ret med kød i skiver f.eks. stegt flæsk eller koteletter i fad.
  •  Lavet en middagsret med forskellige slags kød/fisk f.eks. paella eller jambalaya.
  •  Lavet en grønsagssuppe f.eks. minestrone eller januarsuppe
  •  Lavet en legeret suppe f.eks. aspargessuppe eller kartoffelsuppe.
  •  Lavet en dessert af frugt f.eks. frugtsalat eller fersken med toscacreme.
  •  Lavet en dessert af æbler f.eks. bondepige med slør eller bagte æbler med kanel og rosiner.
  •  Bagt en formkage f.eks. chokoladekage eller squashkage.
  •  Bagt småkager f.eks. finskbrød eller guldkornssmåkager.
  •  Lavet noget årstidsbestemt f.eks. luciabrød, fastelavnsboller eller pebernødder.
  •  Lavet en ret helt alene f. eks. Brændende kærlighed eller svensk pølseret. 
  • Arbejdet med temaet: Indiens madkultur
  •  Arbejdet med temaet: Gammel dansk landkøkken eller andre temaer, som giver børnene et indblik i de forskellige madkulturer, internationalt og historisk set!

 

 

 

Friskolen i Lemming - Lene og Ole Kamp- skoleledere | Lemming bygade 2a, 8632 Lemming  | Tlf.: 8685 9333 | friskolenilemming@gmail.com