Undervisning

Undervisning er det frieste af alle menneskelige forhold, da den afhænger helt og holdent af de deltagendes frie vilje.

Undervisningens formål er at hjælpe børnene til gennem erfaring at kategorisere fænomener på en for dem stadig mere hensigtsmæssig måde, dvs. så de kommer til at forstå mere og mere, bedre og bedre. Undervisningens skal samtidig hermed udvikle lysten og evnen til at lære at lære.

Undervisningen skal i sit indhold sigte mod at udvikle og udfordre elevernes evner, færdigheder, anlæg og lyst. Eleverne skal udvikle manuel kunnen, kropslige kompetencer, performative evner og intellektuelle færdigheder.

Undervisningen skal i sin form være med til at udvikle og udfordre eleverne til selvstændig stillingtagen, udvikle lydhørhed og kritisk sans, samarbejdsevne og samarbejdsvilje, initiativ og kreativitet, arbejdsglæde og gode arbejdsvaner samt empati og indlevelsesevne.

Skolens voksne skal være såvel barnets med- som modspillere i en proces, hvor undervisningen udvikles fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Friskolen i Lemming - Lene og Ole Kamp- skoleledere | Lemming bygade 2a, 8632 Lemming  | Tlf.: 8685 9333 | friskolenilemming@gmail.com