Geografi
Delmål og slutmål i Geografi
Geografi er et fagområde, der især beskæftiger sig med samspillet mellem menneskene og deres omgivende miljø. Fagets hovedsigte er at belyse menneskers levevilkår, som er afhængige af natur og kulturforhold forskellige steder på jorden. Geografisk viden har betydning for forståelse af mange af de samfundsmæssige sammenhænge børnene bliver præsenteret for i familien og i medierne.
Geografiundervisningen i 7. – 9. klasse bygger på kundskaber og færdigheder, som eleverne blandt andet har opnået fra tidligere undervisning. Elevernes kundskaber og færdigheder udvikles som en helhed både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger, som historie og natur og teknik.
Delmål efter 7. klasse:
Globale og regionale mønstre
- kende jordens inddeling i klimazoner og plantebælter
- kende eksempler på regionale vandkredsløb
- kende beliggenheden af bjerge, dybgrave og vulkaner på jorden
- kende til fordelingen af mennesker i by- og landområder
- vide at råstoffer, transport og markeder har betydning for industriproduktion
- vide at der er rige og fattige regioner i verden
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
- kende til pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkaner og jordskælv
- kende enkle begreber til beskrivelse af vejr og klima
- kende til det naturlige vejrskifte som følge af årstidernes skiften og dettes påvirkning mennesker levevilkår
- kende til at is, vand og vind har betydning for landskabers udformning
- vide at isen har været medvirkende til at forme landskabet i Danmark
- vide at naturforholdene har betydning for hvad der kan dyrkes
- vide at råstoffer har betydning for hvad der kan produceres
- kende til både ferskvandets og havvandets betydning for menneskets vilkår
Kultur og levevilkår
- kende til byvækst og byers opbygning
- kende til befolkningsudvikling
- sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande
- vide at regioners råstoffer og industriproduktion har betydning for levevilkårene
- kende til fremmede kulturers levevis
- kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø
Arbejdsmåder og tankegange
- beskrive forskel i levevilkår i forskellige regioner ved hjælp atlas
- sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt
- anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål
- kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering
- foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner
- finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier
Eleverne får mulighed for at:
- forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold
- tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik
- forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed
- anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger.
7. - 8. klassetrin
Globale mønstre
- På baggrund af elevernes forkundskaber fra bl.a. natur/teknik, geo/hist, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden.
- Verdenskortet er hele tiden et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab.
- Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på kort.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
- Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokal-samfundet bruges som afsæt for undervisningen.
- Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende.
- Ved at arbejde med faglige begreber, som f.eks. pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener andre steder i verden. Begreber som f.eks. vejr og klima samt vindsystemer og havstrømme udvikles med udgangspunkt i vejr-iagttagelser.
- Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, f.eks. i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen.
- Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen.
- Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, f.eks. vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver.
Kultur og levevilkår
- Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen.
- Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler og andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende.
- Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden. Ved arbejdet med forskellige regioner sætter fokus på begreber som bl.a. produktion og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i f.eks. Danmark og Vietnam støtter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i i- og ulande.
- Besøg på f.eks. vandværk, landbrug, eller et fredet område, giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, f.eks. ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre.
Arbejdsmåder og tankegange
- Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som f.eks. hydrotermfigurer og udbredelseskort.
- Arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner giver et fælles og autentisk udgangspunkt for undervisningen og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og undersøge.
- Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner og problemstillinger og afprøve forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer.
- Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, f.eks. vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver.
9. klassetrin
Globale mønstre
- Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge.
- Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb.
- Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisnings-middel. Via eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
- Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget. Undervisningen er i høj grad undersøgende.
- Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum.
- Forståelse af f.eks. højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer.
- Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen.
- Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget.
Kultur og levevilkår
- I undervisningen indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf.
- Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet ned historiske og aktuelle geografiske emner, f.eks. de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder.
- Eleverne forholder sig kritisk til værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsmønstre har.
Arbejdsmåder og tankegange
- Eleverne analyser og undersøger ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske fænomener i selvstændigt formulerede opgaver.
- Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af undervisningen.
- Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser.
- Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.
- Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget.
Slutmål efter 9. klassetrin
Globale mønstre
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge
- beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling
- give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- beskrive det geologiske kredsløb
- beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden
- beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber
- beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.
Kultur og levevilkår
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold
- beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
- give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold
- vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
- anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng
- kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering
- foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet
- anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.
